Nye krav træder i kraft over hele Europa i september. En central del af dette er kravet om Stærk Kundeverificering (SCA). Kravet medfører, at du som Visa-kortholder kan blive bedt om at give yderligere oplysninger, når du foretager køb.
Bankerne indfører disse nye sikkerhedsforanstaltninger for Visa-kortholdere, der handler online eller foretager kontaktløse betalinger. Det hjælper dem med at sikre, at kun du kan bruge dit Visa-kort, så du fremover er beskyttet endnu mere, når du betaler med Visa.
- Online: Du kan blive bedt om at indtaste en adgangskode, der vil blive sendt til din mobiltelefon eller fastnet eller verificere din betaling på en anden måde, afhængigt af hvordan din udstedende bank til Visa-kort har implementeret de nye sikkerhedsforanstaltninger.
- I butikken: Ved kontaktløse køb bliver du fremover muligvis bedt om at indtaste din pinkode oftere end i dag.
Du bliver muligvis bedt om at udføre et ekstra sikkerhedstrin for at bekræfte, at du er dig, når du foretager en betaling ved hjælp af dine bankers valgte godkendelsesmetode. Dette kaldes to-faktor-godkendelse, hvilket betyder, at du bliver nødt til at give oplysninger fra mindst to af de tre kategorier neden for. Din bank vil nu have informeret dig om, hvordan du gør. Hvis de ikke har gjort det, skal du kontakte din bank.