Ikraftrædelsesdato: 19. maj 2022
Hos Visa er det vores mission at give dig den bedste måde til at betale andre og blive betalt. Vi driver et af verdens største betalingsnetværk, og vi ved, at vi skal levere en betalingsoplevelse, der er så sikker og nem som muligt. En vigtig del af vores mission er at beskytte din fortrolige data. Visa har en global databeskyttelsesordning, som har til formål at sikre, at dine oplysninger håndteres korrekt, og at dine personlige oplysninger er beskyttede. Vores databeskyttelsesordning afspejler følsomheden af de personlige, finansielle og andre oplysninger, som vi håndterer. Den afspejler også kravene i databeskyttelseslovene i alle de lande og stater, hvor Visa driver forretning.
Som globalt firma inden for betalingsteknologi udfylder Visa mange roller. Når vi fungerer som serviceudbyder for Visakortudstedere og forretningsdrivende, indsamler og bruger vi kun personlige oplysninger som autoriseret af vores kontrakter med vores kunder. Hvis du har spørgsmål til, hvordan disse firmaer håndterer dine personlige oplysninger eller ønsker at udøve dine rettigheder, bedes du kontakte dem direkte. Hvis du eksempelvis har skrevet dig op til kontant udbetaling eller loyalitetstilbud hos en finansiel institution eller forretningsdrivende, bedes du kontakte det firma for yderligere information. br>
Denne databeskyttelsesmeddelelse forklarer, hvordan Visa Inc. og dets datterselskaber1 indsamler, bruger og videregiver personlige oplysninger. Nogle Visa-virksomheder og services har andre databeskyttelsesmeddelelser, som bliver tilvejebragt, når du bruger dem. Vi har også nogle supplerende databeskyttelsesmeddelelser, som indeholder yderligere oplysninger som påkrævet ved lov. Du kan få mere at vide om og udøve dine valgmuligheder vedrørende databeskyttelse i vores Databeskyttelsescenter.