P27 er droppet, men det kan give andre muligheder for nordiske banker
Det nylige tilbageslag for P27-initiativet understreger udfordringerne ved at ensrette betalingssystemer på tværs af landene i Norden. Men for regionens banker er tilbageslaget også en mulighed for at omfavne hurtigere betalinger og forandre den måde, hvorpå man i Norden foretager betalinger på tværs af landegrænser på. Nok er P27 forsvundet, men der er stadig behov for at harmonisere måden at foretage grænseoverskridende betalinger på i Norden.
Af Rhys Jenkins, Senior Business Development Specialist, Visa
I april 2023 trak P27 Nordic Payments Platform det initiativ tilbage, som de havde arbejdet på siden 2018. Dette samarbejde mellem store nordiske banker og dets vigtigste teknologipartnere havde til formål at skabe en samlet betalingsinfrastruktur, der tilbød grænseoverskridende betalinger i realtid på tværs af de nordiske lande Sverige, Danmark og Finland. P27 var opkaldt efter Nordens 27 millioner indbyggere.
P27's mål var at:
- Strømline betalingsprocesser
- Facilitere grænseoverskridende transaktioner i realtid
- Øge sikkerhed og compliance
- Fremme innovation.[1]
P27's erklærede mål var at være en "gamechanger" for betaling i Norden.[2]
Tilbagetrækningen af P27-initiativet lukker én dør, men åbner andre døre
P27 var et ambitiøst projekt, som i sidste ende ikke kunne leve op til sine ambitioner. Da projektet blev droppet i april 2023, lød det fra P27, at "nye krav og reguleringer" havde udfordret deres driftsmodel.[3]
Ophøret af P27 har flere konsekvenser:
- Visionen om et enkelt, samlet og effektivt økosystem for betalinger på tværs af de nordiske lande ser ud til at være blevet udskudt.
- Banker og andre finansielle institutioner kan stå over for udfordringer med at tilbyde effektive og omkostningseffektive grænseoverskridende betalinger.
- Det kan blive sværere for finansielle institutioner at overholde nye regler, især dem, der vedrører betalingstjenester og databeskyttelse.
Bankerne kan vente på en P27-efterfølger eller opbygge deres eget alternativ
P27 arbejder stadig aktivt på at gøre betalinger mere effektive i Norden – for eksempel arbejders der aktivt på fremtidens Bankgirot-clearingsystem og på fremtidige løsninger for Sveriges indenlandske betalinger. Det er regionens banker, der kan komme til at stå med beslutningen om, hvorvidt de vil vente på et initiativ til erstatning for P27 eller proaktivt søge alternative løsninger såsom de to muligheder nedenfor:
Mulighed 1:
Bankerne kan fastholde ambitionen om at skabe en samlet, grænseoverskridende betalingsinfrastruktur og vente på en potentiel erstatning for P27. I betragtning af, hvor indviklet det er at etablere et sådant initiativ, er det sandsynligt, at det vil tage lang tid at finde en direkte erstatning.
Mulighed 2:
Bankerne kan vælge at samarbejde med eksisterende institutioner om at opbygge skræddersyede løsninger, der kan have umiddelbare, strategiske fordele. I et finansielt landskab, der udvikler sig hurtigt på grund af teknologiske fremskridt og skiftende lovgivningsmæssige rammer, kan det være vigtigt at bygge skræddersyede løsninger, der kan give nordiske banker og finansielle institutioner større kontrol over deres drift og tjenester. Banker kan søge samarbejde med Fintechs, der er interesserede i at levere løsninger inden for tjenester som f.eks. grænseoverskridende betalinger.
P27’s ophør giver bankerne flere valgmuligheder
For banker, der vælger mulighed to ovenfor, kan P27's ophør være en chance for at omfavne alternative løsninger, der ikke fandtes, da P27 først blev dannet i 2018, og som kan give et lignende resultat:
Globale betalingsprotokoller: SWIFT gpi og andre internationale betalingsprotokoller kan blive stadig vigtigere for regionens banker - de tilbyder en universel standard for hurtige, gennemsigtige og sporbare betalinger på tværs af landegrænser.
Fintech-samarbejder: Samarbejde med Fintechs kan tilbyde innovative løsninger for grænseoverskridende betalinger. Etablerede Fintechs som Currencycloud har allerede gjort betalinger over landegrænser hurtigere og mere effektive på globalt plan. Banker kan også overveje at udvikle eller investere i Fintech-startups for at udvikle in-house-løsninger. Agile Fintechs kan levere den innovation, der er nødvendig for at skabe forandring i branchen, ved at bringe nye løsninger og konkurrence på markedet, samtidig med at de samarbejder med etablerede banker og finansielle institutioner.
Store betalingsformidlere som Visa kan sammen med etablerede Fintech-virksomheder udfylde det tomrum, som P27 efterlader, og de kan være med til at etablere netværk, der leverer sikre og effektive grænseoverskridende betalinger.
Flere tjenester
Fintech-virksomheder og betalingsformidlere kan nu give bankerne mulighed for at bygge videre på den vision, som P27 startede med, og udvikle sig på en mere fleksibel og lydhør måde og muligvis åbne døren for en række nye produkter og tjenester inden for pengetransaktioner. En gruppe banker kan vælge at samarbejde om et mindre projekt, der er mere skræddersyet end P27, og vælge en tilgang fra land til land for at sikre, at lokale krav opfyldes sammen med internationale krav.
Men hvad med compliance?
Det komplekse lovgivningsmæssige landskab kan være en af grundene til, at P27 ikke kunne komme videre med sit initiativ. Så det er forståeligt, at bankerne vil være bekymrede for deres evne til at overholde de enkelte landes lovkrav.
Gode nyheder. Banker, der vælger at arbejde med Fintechs for at åbne for enkle, grænseoverskridende betalinger, kan arbejde med en række udbydere for at reducere risikoen for manglende overholdelse. Som en del af dette samarbejde kan bankerne benytte sig af deres Fintech-partnere, som har de etablerede compliance-processer og -procedurer, der er nødvendige for at sikre, at alle aspekter af internationale regler er dækket.
Ambitionen er der stadig, nu skal vi have det til at fungere
Den nordiske banksektors ambition om en samlet betalingsinfrastruktur er der stadig. Der skal ske et skifte i retning af nye teknologier og strategiske samarbejder for at nå i mål med ambitionen, som f.eks. bygger på at at omfavne globale betalingsprotokoller til at indgå partnerskaber med Fintechs.
Igangværende initiativer omkring realtidsbetalinger inkluderer:
- Finland muliggør SEPA CT
- De danske og svenske nationalbanker tilslutter sig Target Instant Payments Settlement (TIPS/T2), hvilket gør realtidsbetalinger tilgængelige i kroner.
I øjeblikket arbejder Visa på flere overlay-tjenester omkring Payment Initiation, Bill Presentment og Fraud Prevention for Norden - en betalingsagnostisk tilgang, der kan give nordiske banker mulighed for at drive deres forretning på den måde, de ønsker, samtidig med at de overholder lokale standarder og regler.
Visas chef for forretningsudvikling i Norden og Baltikum, Linus Olofsson, bemærker: "Visa har opbygget en ”netværk af netværk”-strategi over hele verden, der hjælper virksomheder med at betale og blive betalt, uanset hvor de er. Ville det være muligt at bygge et netværk oven på et eksisterende for at give lokale muligheder i hele Norden og tilføje nye funktioner, der vil give værdi til banker, forbrugere og virksomheder? Det er et interessant område for os at udforske efter P27."
P27 identificerede de områder, de kunne forandre i Norden. Alle disse forandringer mangler stadig at blive gennemført. Heldigvis har regionens banker nu et reelt valg mellem at vente på endnu et initiativ eller se på de forskellige partnerskaber, som kan give dem mulighed for at opfylde de erklærede mål i P27.
Hvis du vil vide mere om, hvordan Visa Cross Border Solutions kan hjælpe dig med at få mest muligt ud af denne mulighed for din bank, bedes du kontakte Rhys Jenkins, Senior Business Development Specialist, Visa, som vil være glad for at tale med dig.
As-Is Disclaimer
Casestudier, sammenligninger, statistikker, forskning og anbefalinger leveres "som de er" og er kun beregnet til informationsformål og bør ikke bruges til operationel, markedsføringsmæssig, juridisk, teknisk, skattemæssig, finansiel eller anden rådgivning. Visa Inc. giver ingen garanti for, at oplysningerne i dette dokument er fuldstændige eller nøjagtige, og påtager sig heller ikke noget ansvar, der kan opstå som følge af, at man forlader sig på sådanne oplysninger. Oplysningerne heri er ikke beregnet som investerings- eller juridisk rådgivning, og læserne opfordres til at søge råd hos en kompetent fagperson, hvis en sådan rådgivning er påkrævet.
Kilder:
1. P27 Nordic Payments Website
2. P27 Nordic Payments Website
3. P27 Nordic Payments Announcement