Innovation

Fintech-virksomheden ecolytiq vil gøre fremtidens betalinger grønne

“Vores mål er at nå 100 millioner kunder inden for de næste tre år” siger ecolytiq.

Visa x ecolytic
”Det handler om alle de små ting, der tilsammen gør en forskel,” siger direktør og med-stifter Ulrich Pietsch af ecolytiq.

Gennem open banking benytter edolytiq sig af individualiseret data om deres kunder, så de kan tilbyde gennemsigtighed om forskellige købs CO2-udledning og muligheder for kompensation og reducering – alt sammen som et led mod en mere bæredygtig livsstil.

Prøv at forestil dig, hvis du på din bank-app kan se et ekstra tal ved siden af dine sædvanlige køb, eksempelvis ved siden af prisen på den flybillet, du lige har købt. Det ekstra tal viser mængden af CO2 i kilo, som dit køb ’koster’ i udledning – altså den samlede CO2-belastning. Når du klikker på tallet, ser du, at f.eks. 50 kilo CO2 svarer til at køre over to timer i en bil[1]. Ved siden af købet bliver du informeret om påvirkningen på klimaet, og bliver for eksempel fortalt, at du næste gang kan vælge et direkte fly i dagtimerne i stedet for et natfly med en mellemlanding for at reducere dit købs CO2-aftryk. Og med få enkle steps er dit fly kompenseret.  

ecolytiq, en såkaldt ‘Sustainability-as-a-Service’-virksomhed, blev stiftet i Berlin i 2020, og har helt fra start samarbejdet med Visa. Deres mission er at tilbyde millioner af forbrugere gennemsigtighed omkring deres personlige miljømæssige påvirkning såvel som individualiseret information, der skal give dem mulighed for at føre en mere bæredygtig livsstil. 

”Det handler om alle de små ting, der tilsammen gør en forskel,” siger direktør og med-stifter Ulrich Pietsch. ”Fordi som enkeltperson spørger jeg ofte mig selv: Hvad kan jeg gøre?”

På tværs af hele kloden er vi generelt enige i behovet for at reducere vores CO2-udledning. Det siges, at vi har syv år tilbage til at begrænse global opvarmning til 1,5°C[2], samtidig med at 60% af alle drivhusgasudledninger er skabt af forbrugere.[3] 
I Danmark udleder hver dansker 11 ton CO2om året. Heraf stammer 60% af det samlede aftryk fra privatforbrug som f.eks. indkøb af udenlandske fødevarer eller den årlige charterferie.[4] Dertil er andelen af danskere som mener, at det samlede kødforbrug i Danmark bør reduceres, steget kraftigt de seneste år til hele 49% i 2021.[5] Også på global plan ønsker forbrugere at nedbringe deres CO2-udledning, og 7 ud af 10 ønsker således at vælge  produkter, som ikke bidrager til klimaforandringer[6]. 

Men hvordan kan vi så gøre det? Det er her, ecolytiq kommer ind i billedet. 

 

Ecolytiqs metode – individualisering er vejen frem

“Vi samarbejdede med Visa helt fra starten,” forklarer Ulrich. ecolytiq blev partner med Visa i 2020 gennem Fintech Partner Connect-programmet, som tilbyder nye, innovative løsninger til udstedere og Visa lancerede Visa Eco Benefits, den nye pakke af bæredygtighedsfokuserede fordele for kontoudstedere[7] i november 2021. 

Visa Eco Benefits giver kortholdere mulighed for at bruge ecolytiqs’ lommeregner til kulstofudledning, individualiseret klimaindsigter til hvordan man kan gøre sine vaner ’grønnere’, kulstofkompensation (at kompensere for udledninger ved at støtte et miljømæssigt projekt som vedvarende energi) såvel som muligheden for at donere til relevante velgørende formål. Kortholdere bliver også motiveret og belønnet gennem ESG-baserede reklamekampagner for løbende at engagere dem til et mere bæredygtigt forbrug. 

I hjertet af Visa Eco Benefits’ forretning ligger individualiserede data om kortholderens kulstofudledning. ecolytiq baserer disse beregniner på den såkaldte ‘Open Payment Standard’ udgivet af Organisation for Sustainable Consumption, som benytter open-source programmet EU Open Sustainability Registry, en platform bygget på samarbejde, som er konstant opdateret, for at opnå det mest præcise research-baseret data overhovedet muligt. ”Vi er virkelig transparente i forhold til, hvordan vi kommer frem til vores tal,” siger Ulrich. ”Der udkommer omkring 30.000 studier på dette område om året, så vi kan kun blive klogere på det her område ved hjælp af samarbejde.”

ecolytiq tilpasser dataene til kortholderens land, deres foretrukne forhandlere og nuværende vaner. Det gør de, fordi den samme overførsel varierer i kulstofpåvirkning for f.eks. en kortholder i Frankrig, som er afhængig af atomkraft – ”kulstofneutral per definition” – sammenlignet med en kortholder i et andet land, som er mere afhængig af fossile brændstoffer. Kortholdere bliver også spurgt til deres madvaner, hvilket f.eks. kan give dem muligheden for at se, hvordan en reduktion af deres kødindtag kan ændre udledningen af deres dagligvareindkøb.

 

Fremtiden er grøn

Vidtgående forandringer medfører selvfølgelig også udfordringer. Derfor arbejder ecolytiq på ’genveje’ ift. den tekniske integrering for kortudstedere, så eksisterende partnere som Visa effektivt kan levere de nye produkter. Open banking har været en stor hjælp her – ”det gør, at vi kan bevæge os meget hurtigere” – og modellen giver mulighed for hurtig opskalering. 

”Vores mål er at nå 100 millioner kunder inden for de næste tre år,” siger Ulrich. ”Hvis forbrugerne reducerer deres udledning med 10%, taler vi om en reduktion af 100 millioner tons kulstof[8].”

Lyder det umuligt? Det behøver det ikke at være. Selvom der i de kommende år, ifølge Ulrich, vil komme et større pres fra forbrugere til deres banker om mere bæredygtige produkter, er kravene til banker ikke umulige. ”Banker behøver ikke ikke at blive eksperter inden for bæredygtighed, de skal bare bygge bæredygtige funktioner ind i deres traditionelle produkter – det vil også gøre, at de helt automatisk vil genere mere bæredygtige indtægter.”

Stephen King, Vicedirektør for Sustainability Solutions, Visa Europe tilføjer: 

“Det her er kun begyndelsen, vi forventer en lang rejse mod at lukke opmærksomhed/handlings-gabet i forskellige kundesegmenter, men det er en vigtig start. Ved at trække på Visas erfaring og partnerskaber, kan vi hjælpe vores kunder med at levere løsninger – ved at hjælpe forbrugere til at leve mere bæredygtigt, accelerere forhandleres vej til bæredygtighed eller ved at hjælpe regeringer planlægge og levere mere bæredygtige byer.”

 

[1] EU-OSR, Open Payment Standard, tilgået 3. Marts 2022, https://www.euosr.com/standard?lang=en

[2] Ifølge MCC Carbon Clock, som viser hvor meget CO2, der kan blive udløst i atmosfæren i forhold til at begrænse global opvarmning til et maximum af 1.5°C og 2°C. https://www.mcc-berlin.net/en/research/co2-budget.html

[3] ‘Environmental Impact Assessment of Household Consumption’, 2015 https://onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.1111/jiec.12371

[4] Klima,- Energi- og Forsyningsministeriet Global Afrapportering 2021 - Nøgletal https://kefm.dk/Media/637553636149936161/Faktaark%201%20-%20N%C3%B8gletal.pdf

[5] Danskernes kødforbrug og holdninger til kød og plantebaserede fødevarer 2021 https://landbrugsavisen.dk/flere-danskere-%C3%B8nsker-spise-mindre-k%C3%B8d

[6] ‘omkring syv ud af ti (forbrugere) vil vælge produkter, som ikke bidrager til klimaforandring’, Globescan report, 2021 https://globescan.com/2021/10/21/consumer-research-reveals-escalating-concerns-about-climate-change-forest-biodiversity/

[7] https://www.visa.co.uk/about-visa/newsroom/press-releases.3142789.html

[8] ecolytiq data: Gennemsnitlig årlig udledning af en tysk/engelsk borger er omkring 10 tons CO2, 10% CO2-reduktion = 1 t per bruger per år, 100m brugere = 100m tons sparet

Tag: Sustainability Tag: Payment trends Tag: About Visa