Security

Gode råd om indsigelser

Der kan være mange grunde til, at du som forbruger har brug for en indsigelse. Læs med her og forstå reglerne.

man on phone with card
Kender du regler for, hvornår du kan komme med en indsigelse?

Læs med her og få svar på, hvordan Visa hjælper dig med indsigelser i forbindelse med betalingstransaktioner: 

Der kan være mange grunde til, at du som forbruger har brug for en indsigelse (chargeback) – måske har du ikke modtaget det rigtige produkt fra dit onlinekøb, eller måske er det flyselskab, som du har bestilt din billet igennem gået konkurs.

Vi har samlet en guide til at hjælpe dig igennem de mange chargeback-regler, så du ved, hvordan Visa kan hjælpe dig i tre specifikke situationer.

Rejser 

I Danmark er vi langsomt ved at vænne os til idéen om at rejse igen, og mange er måske allerede ved at booke sommerferien eller har planlagt en ski-ferie eller påskeferie? Men hvad sker der, hvis din ferie aflyses på grund af konkurs. Her kan Visa heldigvis hjælpe. 

Med Visas debit- og kreditkort har du ekstra beskyttelse, og du kan få dine penge tilbage hvis et flyselskab går konkurs. 

·      Første skridt i en sådan situation er altid at kontakte udbyderen, sælgeren, eller det rejseselskab, som du har købt rejsen igennem, så du ved, om du er dækket af en rejsegaranti-ordning eller en forsikring. 

·      Hvis du ikke er fuldt dækket, og du kun får dele eller ingen kompensation, kan du tale med den bank, som har udstedt dit Visa-kort for at undersøge dine muligheder. 

Online shopping 

Vi handler på nettet som aldrig før. Derfor er det vigtigere end nogensinde før at kende til de bedste tips til online shopping og til dine rettigheder ift. chargeback, hvis noget går galt.  

Da der i november 2021 var Black Friday tilbud at finde i butikkerne, foretog mere end halvdelen af den danske befolkning et køb på Black Friday eller i løbet af ’Black Week’, og op til 80% af Black Friday-shopperne købte deres produkter online.[1]

“En fordel ved at betale med Visa er, at det kan beskytte dig, når noget går galt. For eksempel kan du som forbruger få dine penge tilbage, hvis du ikke modtager de varer eller ydelser, som du har betalt for med dit Visa-kort,” siger Jens Damgaard, Director, New Business i Norden og de baltiske lande hos Visa, og fortsætter: 

“Som en del af Visas forpligtelse i forhold til forbrugerbeskyttelse, har vi etableret en proces for banker, som kan hjælpe dig med at få dine penge tilbage, når du ikke har modtaget de varer eller ydelser, du har betalt for med dit Visa-kort.”

Med de nuværende forsinkelser i forsyningskæder rundt om i verden[2] kan der være bekymring for, om de bestilte pakker ankommer til tiden.

Husk derfor at læse leveringsbetingelserne, når du køber online, og vær opmærksom på de overstående regler i forhold til, at chargeback kun er mulig, hvis du ikke på forhånd har været advaret omkring forsinkelserne i leveringen. 

[1] https://www.danskindustri.dk/brancher/di-handel/nyhedsarkiv/nyheder/2020/12/op-mod-80-pct.-af-black-friday-shopperne-kobte-online/

[2] https://www.forbes.com/sites/garthfriesen/2021/09/03/no-end-in-sight-for-the-covid-led-global-supply-chain-disruption/?sh=4a0acd883491

 

Tag: Payment Security Tag: About Visa