Wallester hjælper fintechs med at udvikle deres egne digitale betalingsløsninger
For fintech-startups i den finansielle sektor tager det tid for at forvandle en betalingsløsning fra at være en god idé til at være klar til salg. Ved at samarbejde med en BIN-sponsor bliver processen med at udstede et virtuelt betalingskort nemmere. Den estiske virksomhed Wallesters strategi er at udgøre denne dynamiske forbindelse mellem fintech-iværksættere og Visas globale betalingsnetværk.
En fintech-virksomhed med en forretningsidé, som kræver en betalingsløsning, vil hurtigt sande, at processen med at blive en godkendt kortudsteder kan være yderst vanskelig.
Her kommer de såkaldte BIN-sponsorer på banen. Det er finansielle institutioner, der tilbyder færdige løsninger til fintechs, og som udsteder virtuelle og fysiske kort via deres platform.
Den estiske virksomhed Wallester er et eksempel på sådan en virksomhed. Wallesters strategi er at virke som en bro mellem nye, spændende fintech-virksomheder og Visas globale netværk. Sammen vil de hjælpe fintechs med at udvikle betalingsløsninger, så deres løsninger hurtigere kommer ud på markedet.
"Takket være omfanget af Visas globale betalingsnetværk kan vi sammen udvikle nye kortfunktioner, som gør forbrugerens hverdag meget enklere," siger Sergei Astafjev, grundlægger, CEO og bestyrelsesformand hos Wallester.
Takket være omfanget af Visas globale betalingsnetværk kan vi sammen udvikle nye kortfunktioner, som gør forbrugerens hverdag meget enklere.
– Sergei Astafjev, grundlægger, CEO og bestyrelsesformand hos Wallester
Wallester har over 50 ansatte med både IT-færdigheder og en enorm forståelse for kundernes forretningsmodel. Denne kombination hjælper dem til bedre at forstå de udfordringer, som deres kunder står overfor.
"Vores mission er at skabe muligheder på betalingsmarkedet med hurtige, ukomplicerede API-integrationer. Eftersom vi selv er en fintech-virksomhed, som udsteder betalingskort, er vi godt rustet til at identificere de betalingsløsninger og funktioner, der virker i praksis."
"Jeg opfatter ikke os selv som en virksomhed, der udsteder kort, men nærmere en, der tilbyder betalingsløsninger og e-wallets. Vores drømmekunde er en fintech-virksomhed med en genial forretningsidé, som ønsker at vækste og leve op til sit fulde potentiale."
Wallester har valgt at bruge Visa Token Service – hvilket oprindeligt var en strategisk beslutning. Det giver Wallester tryghed at bruge en fremtidssikker ydelse, som virker problemfrit, også når betalingsmarkedet ændrer sig.
"Samarbejdet med Visa bibringer også nye muligheder for at indhente ekspertise. Når Wallester får en kunde på et nyt marked, så kan du henvende dig til Visa og få indsigt og viden om det pågældende marked."
"Vi får lynhurtigt et overblik over muligheder og udfordringer på det pågældende marked. Som en virksomhed i vækst giver det os en konkurrencemæssig fordel, da vi udvider vores forretning og implementerer komplekse kortprogrammer rundt omkring i Europa."
Takket være Visas lokale team i de nordiske og baltiske lande har vi opbygget personlige relationer, som er livsvigtige for vores succes, og som åbner døre hos de partnere, der gerne vil se nærmere på vores løsninger.
– Dmitri Logvinenko, medstifter, Chief Operating Officer og bestyrelsesmedlem hos Wallester
En anden fordel, som kommer gennem samarbejdet med Visa, er, at man får nye kunder gennem Visas globale netværk.
"Takket være Visas lokale team i de nordiske og baltiske lande har vi opbygget personlige relationer, som er livsvigtige for vores succes, og som åbner døre hos de partnere, der gerne vil se nærmere på vores løsninger," siger Dmitri Logvinenko, medstifter, Chief Operating Officer og bestyrelsesmedlem hos Wallester.
I fremtiden forventer Wallester at se en massiv efterspørgsel på virtuelle bankkort. Eftersom fysiske kort kræver en kompliceret leveringsproces, kan kunderne komme hurtigere og nemmere i gang, når der vælges en digital betalingsløsning.
"I dag kan du betale for alting med din smartphone. Fordelen er, at du får en høj grad af sikkerhed, og det er mere sandsynligt, at du husker at tage din smartphone med dig end din tegnebog," forklarer Astafjev.