New Detail

Visa opnår control med Earthport

09/05/2019

SAN FRANCISCO & LONDON – 8. Maj, 2019 —Visa Inc. (NYSE:V) meddelte i dag, at selskabet har erhvervet kontrollen med Earthport (AIM: EPO), et firma, der leverer grænseoverskridende betalingstjenester til banker, pengeoverførselsudbydere og virksomheder via verdens største uafhængige ACH-netværk.

I øjeblikket er det muligt at sende penge til eller fra Visa-kort. Købet af Earthport gør det muligt for enkeltpersoner, virksomheder og regeringer at benytte Visa til at sende og/eller modtage penge via bankkonti over hele verden. Efter købet af Earthport forventer Visa at kunne nå langt størstedelen af verdens befolkning og give dem mulighed for nemt, hurtigt og sikkert at flytte penge over hele verden.

Næsten 80 mia. dollar sendes via en bankoverførsel eller bankkonto globalt i dag, men processen er sværere og mere kompleks end den burde være. Penge kan tage dage om at ankomme på grund af forældede, ineffektive og dyre metoder.

Denne transaktion løser mange udfordringer for brugerne herunder betaling af lønninger og internationale person-til-person og forretningsmæssige pengeoverførsler. Eksempelvis en global markedsplads, der beskæftiger lokale entreprenører, som skal betales i lokal valuta. I dag kan denne virksomhed kun betale løn gennem ineffektive, dyre pengeoverførsler, som kan tage dage om at nå frem. Med de kombinerede muligheder mellem Visa og Earthport, kan Visa fremover være et enkelt betalingsnetværk, der hjælper med at betale entreprenører og medarbejdere rundt om i verden hurtigt og sikkert.

"Visa moderniserer den måde, hvorpå vi flytter penge ved at gøre det hurtigere, sikrere og lettere at betale og modtage betalinger end nogensinde før," sagde Bill Sheley, chef for globale push betalinger, Visa. "Købet af Earthport frigør Visa og tager os "ud over kortet", hvilket giver os mulighed for at gøre det muligt for vores kunder at foretage betalinger via bankkonti verden over."

Earthports teknologi vil gøre det muligt for Visa at udvide og skalere Visa Directs hurtigt voksende portefølje af brugerløsninger, herunder udbetalinger af penge, peer-to-peer-betalinger, grænseoverskridende betalinger, markedsudbetalinger og betalinger. I løbet af de sidste 12 måneder har Visa Directs vækst i transaktionsantal været på over 100% - hvilket viser efterspørgslen efter hurtigere og smartere pengebevægelser blandt forbrugere og virksomheder rundt om i verden.