New Detail
Nyt studie: 7 ud af 10 danskere synes det er for dyrt at leve bæredygtigt
23/02/2023
Danske forbrugere bekymrer sig i høj grad om klimaforandringer, og de vil gerne handle bæredygtigt og ansvarligt. Men flertallet mener også, at prisen på klimavenlige produkter er en barriere ift. at leve mere bæredygtigt. Det viser et nyt studie1 foretaget af betalingsnetværket Visa.
De danske forbrugere bekymrer sig i høj grad om klimaet, og de har som de eneste blandt 12 europæiske landes befolkninger valgt ’klimaforandringer’ som deres største bekymring indenfor sociale problemstillinger. Det viser et viser nyt studie foretaget for Visa. Hele 52% af danskerne peger således på klimaet, mens det europæiske gennemsnit kun er 47%. Ligeledes har mere end hver fjerde dansker peget på ’CO2-belastning’ som deres største bekymring, mens tallet på tværs af Europa kun er 17%. 8 ud af 10 danskere svarer desuden, at hovedformålet med at engagere sig i klimaudfordringerne er ønsket om at bevare naturen til fremtidige generationer.
Der er brug for konkret handling for at inspirere forbrugere til at genoverveje deres måde at forbruge på. På grund af størrelsen af Visas netværk og virksomhedens uovertrufne datakapacitet, er Visa i en unik position til at gøre partnere, kunder, ansatte og forbrugere i stand til at skubbe deres forbrug og adfærd i en mere bæredygtig retning.
Bente Josefsen, Landechef for Visa i Danmark, Norge og Island, mener, at det er vigtigt for organisationer i det finansielle system at lytte til det engagement, som allerede eksisterer.
”Vi synes, det skal være nemt at gøre det rigtige for klimaet. Derfor tror vi på partnerskaber, hvor Visa som et globalt betalingsnetværk ønsker at gøre viden tilgængelig, så flere forbrugere får de værktøjer, de skal bruge for at kunne træffe mere bæredygtige valg i deres hverdag”, siger hun.
I 2020 lancerede Visa et samarbejde med ecolytiq2, som er en fintechvirksomhed, der har udviklet en beregner, der gør det nemt for banker at vise deres kunder, hvor høj en CO2-udledning forskellige køb har, for dermed at give dem information, der kan hjælpe dem med at foretage mere informerede forbrugsvalg. I 2022 offentliggjorde Visa et samarbejde med Plan A, en bæredygtighedsplatform, som gør virksomheder i stand til at håndtere deres fulde rejse mod CO2-neutralitet – fra start til slut – i én SaaS-løsning.
Ønske om et bæredygtigt liv
Dog oplever mange forbrugere, at der eksisterer helt specifikke barrierer i forhold til at kunne leve et bæredygtigt liv. 7 ud af 10 danskere mener ifølge studiet, at klimavenlige produkter er dyrere end andre produkter. Ligeledes mener næsten halvdelen af alle danskere (48%), at det kan være udfordrende at leve bæredygtigt. Det europæiske gennemsnit på dette punkt er kun 40%.
Der er dog flere initiativer, som danskere tyr til for at reducere deres CO2-udledning. Det er først og fremmest at spare på energien og herefter at genbruge f.eks. tomme flasker og skære ned på deres plastikforbrug.
Derudover har to femtedele af alle danskere tilvalgt digitale kvitteringer frem for fysiske kvitteringer på papir, når de shopper. 3 ud af 10 danskere svarer desuden, at de ville bruge deres betalingskort mere, hvis de blev belønnet for bæredygtig adfærd.
Steve King, der er vicepræsident for Sustainable Solutions Europe hos Visa, siger: ”Vores kunder er på udkig efter konkrete løsninger til at indlejre bæredygtighed hos deres kunder. Bæredygtighed er et nøglefokus for Visa i Europa, og – som global betalingsteknologisk virksomhed – befinder vi os i en unik position til at facilitere og fremskynde tilstedeværelsen af bæredygtige valgmuligheder som en central del af købsoplevelsen.”
For mere information, kontakt:
Henrik Brun / LEAD Agency
+ 45 51 96 27 97
[email protected]
--------------------------------------------------------------------------------------------------