New Detail
Visa forhindrer svindel for omkring 25 mia. dollar ved hjælp af kunstig intelligens
17/06/2019
17. juni, 2019 – Visa Inc. (NYSE: V) har i dag offentliggjort en ny analyse, der dokumenterer, at Visa Advanced Authorizationved hjælp af kunstig intelligens (AI), har hjulpet finansielle institutioner med at forhindre svindel for anslået 25 mia. dollar årligt.[i] Visa Advanced Authorization er et omfattende risikostyringsværktøj, der overvåger og evaluerer transaktionsautorisationer på Visa Global-betalingsnetværket, VisaNet, i realtid for at hjælpe finasielle institutioner med at identificere og reagere hurtigt på nye svindelmønstre. Visa behandlede mere end 127 mia. transaktioner mellem handlende og finansielle institutioner på VisaNet sidste år og benyttede kunstig intelligens til at analysere samtlige transaktioner, der hver tager omkring et millisekund. Det hjælper finansielle institutioner med at godkende legitime indkøb hurtigt, mens de samtidig fanger og forhindrer svindel-transaktioner.
"En af de sværeste udfordringer inden for betalinger er at adskille gode transaktioner foretaget af kortindehavere fra de dårlige transaktioner fra svindlere, uden at man skaber friktion i processen," siger Melissa McSherry, senior vice president og global chef for Data, Risk and Identity Products and Solutions, Visa. "Visa var det første betalingsnetværk, der begyndte at anvende neuralt netværksbaseret AI (kunstig intelligens) i 1993 for at analysere risikoen i transaktioner i realtid. Det gav øjeblikkeligt resultat. Vi finder den rette balance mellem menneskelig ekspertise og teknologisk innovation – og skaber konstant forbedringer af vores løsninger.
For finansielle institutioner kan friktion i betalingsprocessen føre til, at forbrugeren dropper sit kreditkort. En undersøgelse foretaget af Javelin Strategy & Research viste, at halvdelen af kortindehavere, der var ramt af forkerte betalingsafslag i transaktionen, brugte et sekundært betalingskort til at afslutte købet i samme butik. Og det kan flytte betalinger fra et kort til et andet.[ii]Når man fjerner friktion i betalingstider, må det ikke ske på bekostning af at identificere og forebygge svindel. En undersøgelse foretaget af National Retail Federation og Forrester har dokumenteret, at bedrageri er den største betalingsudfordring for detailhandelen (55 procent).[iii]
Forebyggelse af svindel med noget nær lysets hastighed
Visa var den første betalingsleverandør som benytter neurale netværk modelleret efter den menneskelige hjerne på sin AI platform for at identificere mulig svindel. Dette giver hurtigere og dybere indsigt. Mere end 8.000 finansielle institutioner i 129 lande benytter Visa Advanced Authorization, og med Visa Advanced Authorization drager forhandlere og finansielle institutioner fordel af:
Maskinlæringsmodeller, der anvendes til realtidsundersøgelse af hver transaktion for at finde indikation på svindel. Maskinlæringen ser på aktiviteter, mønstre og mere end 500 risikoindikatorer - på omkring et millisekund.
En risikoscore, som Visa deler med kontohaverens bank, hvor beslutningen efterfølgende træffes om enten at godkende eller afvise transaktionen eller at markere transaktionerne til opfølgning af kontohaveren.
Evnen til at identificere gode transaktioner, også når de gennemføres af nye eller sjældne kunder, hvilket reducerer sandsynligheden for falske betalingsafvisninger.
Real-time autorisation ved hjælp af integreret, global prædiktiv analyse for at identificere og forebygge svig.
Visa har holdt tilfælde af svindel på globalt plan på et historisk lavt niveau på mindre end 0,1 procent ved hjælp af en multilags tilgang gennem investeringer i menneskelig intelligensteknologi og teknologi som AI. for at udstyre forbrugere og kunder med værktøjer, ressourcer og kontrol over risiko og for at gøre det nemmere at indføre styringsprocesser for virksomheder og tilsynsmyndigheder.[iv]
"Forbrugerne har identificeret Visa som det mest betroede selskab til at levere finansielle tjenesteydelser eller betalinger blandt alle betalingsnetværk, og vi mener, at det skyldes Visa's konstante fokus på at bekæmpe svindel og beskytte betalingsøkosystemet," siger McSherry.[v]
Andre risikoløsninger, der benytter AI
Visa forbedrer sikkerheden hver dag for at beskytte betalingsøkosystemet og tilbyder en portefølje af risikoprodukter og -tjenester, der kan hjælpe forbrugere, butikker og finansielle institutioner med at forhindre svindel. Disse inkluderer bl.a.: Visa Risk Manager (VRM), Visa Consumer Authentication Services (VCAS) og CyberSource Decision Manager (DM),. For mere information om Visas risikoløsninger, besøg: Visa Security.
Yderligere ressourcer
Se, hvordan Visa's kunstige intelligens hjælper med at forbedre betalingsautorisationen i denne video
Få mere information om Visas sikkerhed i Visa newsroom og på Visa Blog
Få opdateringer om Visas sikkerhed via LinkedIn, Twitter og YouTube
###
[i]I 12 måneder op til 30. april, 2019
[ii] “Addressing the Threat of False Positive Declines” by Kyle Marchini and Al Pascual, Javelin Strategy & Research, October 17, 2018
[iii] “The State of Retail Payments Report – Outlook for 2019” by Brendan Miller, principal analyst, Forrester, November 2018
[iv] Visa Global Fraud Data, Visa Inc., April 2019
[v] “Omnichannel and Branch: The Current U.S. Consumer Banking Environment,” by Peter Reville, Director of Primary Data, Mercator Advisory Group, March 2019