New Detail

Store regionale forskelle i danskernes ferieforbrug og betalingsvaner

25/07/2017

København, 25. juli 2017: Visa Inc. (NYSE: V) har i samarbejde med analyseinstituttet Epinion undersøgt danskernes rejsevalg og betalingsvaner på ferien. Undersøgelsen viser, at der er store forskelle i ferievalg afhængig af, hvor man bor. Københavnere foretrækker storbyferie (64 % har været i storbyer i de seneste tre år, mens kun 56 % af nordjyderne har) - og nordjyderne tager på strandferie (55 % nordjyder mod 45 københavnere). Tilsvarende mener flere københavnere (34 %), at shopping er vigtigt ved valg af rejsemål. Det gælder kun 26 % af midtjyder og 22 % af nordjyder.

Når der handles, foretrækker flere københavnere (34 %) at bruge kreditkort i udlandet. Det gælder kun 28 % af midtjyderne og 26 % af nordjyderne. Der er også flere midt- og nordjyder, der veksler udenlandsk valuta i egen bank hjemmefra: henholdsvis 76 % og 69 %. Det gælder kun 52 % af københavnerne.

”Det er sikrest og nemmest at benytte kort – og man er ikke på samme måde i risiko for mulige tyverier, som hvis man har mange kontanter i sin pung,” siger Jens Damgaard, Country Manager for Danmark hos Visa og fortsætter:

”Samtidig er det sådan, at når du betaler med kort, eller hæver kontanter i udlandet, kan du ofte vælge, om du vil betale beløbet i danske kroner eller den lokale valuta. Her ved én ud af tre (36 %) ikke, at det i langt, langt de fleste tilfælde bedst kan betale sig at betale i den lokale valuta.”

Valutakurser er stressende

Københavnere er især mindre tilbøjelige til at veksle til udenlandsk valuta, når rejsen går til land i Europa uden for EU (33 % København, 40 % Midtjylland og 40 % Nordjylland) eller Syd- og Mellemamerika (33 % København, 44 % Midtjylland og 38 % Nordjylland).

”Når danskerne er på ferie, finder ca. en tredjedel, at det er besværligt at finde den korrekte valutakurs – og tilsvarende at finde banker eller vekselkontorer. Her er det oplagt i højere grad at betale med Visa-kortet. Tilsvarende kan man også bruges Visa Travel – app, som både viser nærmeste betalingsautomat og valutakurser,” fortæller Jens Damgaard.

Næsten af halvdelen af danskerne tager fremmed valuta med hjem. 41% har mere end 50 EUR liggende i skufferne. Det kan man også kraftigt reducere, hvis man i højere grad bruger Visa-kort til betaling.

Feriebudget på standby

Undersøgelsen viser også, at danskere holder igen med deres rejseforbrug i år i forhold til sidste år. (75% har samme eller mindre budget). Finanskrisen trækker altså stadig spor – og danskerne er forsat mådeholdne i deres forbrug, trods bedre økonomiske nøgletal, men også her er der regionale forskelle. Kun 13 % af københavnerne forventer at bruge mere på ferier i de næste 12 måneder. Det vil 21 % af midtjyder og 26 % af nordjyder gerne.

Danskerne knytter især betaling med Visa-kort til de vestlige lande. Danskerne tror eksempelvis ikke man kan betale med Visa i Cambodia (24%), Rusland (40%) og Marokko (41%), hvilket man kan.

Andre interessante fakta:

  • Nordjyderne foretrækker at rejse på ferie med familien (30 %). Det gælder kun 20 % af københavnerne.
  • Top destinationerne næste tre år er: Spanien (39%), Tyskland (38%), Italien (29%), UK (28%), Frankrig (20%) og USA (20%).
  • Midt- og nordjyder foretrækker i højere grad de traditionelle ferielande som Spanien og Grækenland, mens københavnere i højere grad foretrækker Frankrig
  • Millennials (18-35-årige) rejser ofte med venner (22%) og foretrækker i højere grad oversøiske destinationer som USA og Thailand
  • 17% af personer over 54 år har været på ”adventure”-ferie

Om undersøgelsen

Undersøgelsen bygger på repræsentativ udsnit af den danske befolkning på over 18 år – og er gennemført af Epinion. Der har været minimum 1000 svar og undersøgelsen er foretaget mellem 24. maj og 5. juni 2017